29/09/2015

De falske profeter falder på knæ for Pave Francis.

Fra Sand.omvendelse.dk/
28. september 2015.
Af Renè Vester.

Den Romerske kirkes overhovede er på turne i USA. Og det er ikke kun Katolikkerne, der glæder sig over hans besøg, nej selv de falske profeter, som hører til i den Protestantiske del af kirkelivet, er ved at falde over hinanden i deres forsøg på at lovprise Pave Francis som en fantastisk mand.

Trosbevægelsesprædikanten og modalisten T.D. Jakes blærede sig på facebook med at lægge et billede op, hvori der stod, at han og konen var inviteret af selveste Præsident Barack Obama til en særlig VIP-event, hvor de mødte Paven.

“A special thanks to President Obama for his VIP invitation to attend such a historical event. As the world watches this international figure move through our country, let’s pray that the Pope’s journey is safe!”

Men hvis Jakes er fascineret over Pave Francis, så er Joel Osteen det kun endnu mere.

“I like the pope. I like that he’s making the Catholic Church more open to bring people in and not exclude them.”

Spørgsmålet er egentlig, hvorfor Joel Osteen og T.D. Jakes er så fascineret over Paven, og ikke er i stand til at være soleklar på, at Paven er en falsk apostel. Svaret, som jeg har på det, vil jeg erkende er gætteri, men om ikke andet tror jeg det er rimeligt begrundet gætteri.

For det første så er det måske ikke så underligt, at falske profeter ser op til andre falske profeter. Hverken Osteen, Jakes eller Francis prædiker Evangeliet om Jesus Kristus. De prædiker noget andet, som der ikke er nogen frelse i. Så på den måde er de jo på samme linie.

Men den anden grund til Osteens og Jakes fascination af Paven, er muligvis den, at Paven jo er leder af Verdens største kirke. Og det giver jo god mening, at to megachurch-leaders ser op til Verdens største megachurch-leader. Han må da være deres forbillede.

Rick Warren var for resten også en del af VIP arrangementet i Det Hvide Hus. Men det kan jeg efterhånden ikke være så overrasket over, siden han har kaldt Paven for “Our pope” (se video her: https://www.youtube.com/watch?v=igNCUw1adIw) og har været taler i Katolske sammenhænge, uden at have nogen større problemer med det.

Det, jeg er overrasket over, er, hvordan folk kan fortsætte med at støtte folk som Osteen, Jakes og Warren, når de ikke prædiker Evangeliet, og tydeligvis ikke har nogen problemer med at flirte med en falsk kirke som den Romerske Katolske.

 Jakes gik for resten heller ikke glip af at få taget et billede af ham og Warren udenfor Det Hvide Hus. Egentlig lidt sjovt at se, hvilke prædikanter det er, Obama inviterer indenfor. Jeg har endnu ikke hørt om, at han har inviteret en Bibelsk prædikant. Det var ellers ikke så usædvanligt før Clinton, at det skete.