12.01.2014

Fremmede kan bruge din Gmail-adresse.

Google lader alle brugere af Google+ sende beskeder til Gmail-adresser, som de ikke selv kender.

 I et nyt kontroversielt træk kobler internetgiganten Google nu sit svar på Facebook, Google+, sammen med posttjenesten Gmail, så vildtfremmede kan sende beskeder til folk uden at have deres postadresser.

Google forsøger til stadighed at banke Google+ op til Facebook-niveau i popularitet men halter langt bagefter. For at rykke tættere på udvides Gmail-brugeres kontaktliste nu, så den både rummer e-postadresserne på de eksisterende kontakter samt navne på folk, som har en Google+-konto. Når man opretter en besked, vil man derfor i adressefeltet både kunne vælge blandt sine egne kontakter og folk, der har en Google -konto, ved at vælge deres profil her.

http://www.b.dk/tech/vildt-fremmede-kan-bruge-din-gmail-adresse