20.02.2014

Fugle var skyld i influenzapandemien i 1918.

Influenzapandemien den spanske syge, der rasede i 1918, slog mellem 50 til 100 millioner mennesker ihjel på verdensplan.

Ny forskning fra Amerika peger på, at virussen stammer fra nordamerikanske fugle. Det skriver Nature.com.

Et hold forskere fra University of Arizona i Tucson har analyseret mere end 80.000 gensekvenser af influenza vira, der stammer fra mennesker, fugle, heste, grise og flagermus.

Dermed mener de at kunne påvise, at den dødbringende virus fra 1918 stammede fra fugle.

http://videnskab.dk/kort-nyt/fugle-var-skyld-i-influenzapandemien-i-1918