Fra Nordsjaellandsvalgmenighed.dk/19. september 2015.
Af Hans Erik Nissen.
Han var ikke som så mange andre. De sagde nej til invitationen til brylluppet, men det gjorde han ikke. Han sagde ja. Og så gjorde han ikke som flere andre ja-sigere.
De siger ja, men følger ikke vejen. Han ikke alene ville til himlen. Han begav sig også på vej og nåede helt frem. Først helt inde i festsalen ansigt til ansigt med kongesønnen viser det sig, at der er noget galt. Han er kommet i sine egne klæder.
Nu skulle man tro, at kongesønnen gjorde det samme som faderen i lignelsen om den fortabte søn. Han bad tjeneren om at hente en festdragt. Men det gør kongesønnen ikke. Han beder derimod tjeneren om at binde hænder og fødder på ham og kaste ham ud i mørket udenfor, hvor der skal være gråd og tænders skæren.
Ligner du denne ulykkelige mand, eller har du bryllupsklædningen på? Det er den klædning, som bæres af den, der her i livet står for sin Herres ansigt og igen og igen må sige det, som det er: Gud, vær mig synder nådig!
Jesus siger om den, der gør det, at han går hjem som retfærdig. Det betyder, at hans synd er forladt. At være renset for al synd i Jesu blod er at have den frelsende klædning pâ.
