17/08/2015

Ord for at leve – men dog død?

Fra Nyt Liv.
17. august 2015.
Af Immanuel Fuglsang.

I Johannes’ Åbenbaring, kapitel 3, vers 1-2 kan vi læse følgende alvorlige beskrivelse af en Menighed – og det vel at mærke fra Jesu egen mund: ”Jeg kender dine gerninger. Du har ord for at leve, men er død. Vågn op og styrk resten, som er døden nær, for jeg har ikke fundet, at dine gerninger er fyldestgørende over for min Gud.”

Sådan lød det til Menigheden i Sardes for snart 2.000 år siden. Vi kan passende spørge os selv og hinanden: ”Har dette også adresse til os i dag?” Svaret er ”Ja”, for det gælder alle, ”som har øre” – altså alle Kristne til alle tider.

Verden omkring os er fortravlet og præget af en stor aktivitet, jag og stress. Og endda langt ind i de Kristnes rækker har denne sygdom bredt sig. Hvem kender ikke til, at det kan knibe med at tage sig tid til stilhed i bøn og bibellæsning?

Er det også vor situation i dag, der kan få denne betegnelse: ”Ord for at leve men dog død”? Mange er jo meget aktive, der går rigtig megen tid med at planlægge, finde emner til møder og drøftelser, og til at tale og skrive om de mange aktiviteter.

Men hører vi, hvad Ånden siger? Vi står i fare for at blive mere optaget af opgaver og arrangementer end af Ordet om Jesus og frelsen i Ham. Bliver der ikke ofte stille i Kristenflokken, hvis ordet om syndernes forladelse nævnes som det vigtigste af alt?

Vi må hjælpe hinanden her. For syndernes forladelse er det mindst selvfølgelige af alt. Tværtimod må vi med undren gang på gang udbryde:

”Er det sandt, at Jesus er min broder,
 er det sandt, mig arven hører til?”
 (Sange og Salmer nr. 442, v.1).

Det er i sandhed ingen selvfølge. Lad os vende os til Gud i bøn – midt i al vor nød – både for vor egen forsamling og de andre ud over vort land. Ja, lad os søge Gud i Ordet. For der får vi ikke alene vist vor alvorlige situation, men vi får også anvist den vej, vi skal følge. Den fører fremad og hjemad til målet, vort himmelske fædreland.

Dit ord, o Gud, som duggen kvæger
den svage sjæl med kraft og fred!
O, lad i hvert et hjertebæger
din Himmels balsam dryppe ned!
Lad Jesu ager grønnes smukt,
lad ordet bringe troens frugt!
Den Danske Salmebog nr. 391, v.1