Salme 147: "Det er godt at lovsynge vor Gud, det er herligt med dejlig lovprisning. Herren genopbygger Jerusalem og samler Israels fordrevne. Han læger dem, hvis hjerte er knust, og forbinder deres sår. Han bestemmer stjernernes tal og kalder dem alle ved navn. Vor Herre er stor, mægtig i styrke, hans indsigt er uden mål."
"Herren bringer de hjælpeløse på fode, men de uretfærdige slår han til jorden. Stem i med takkesang til Herren, ovsyng vor Gud til citer! Han dækker himlen med skyer, han skaffer jorden regn, han lader græs spire frem på bjergene. Han giver kvæget dets føde, og ravnene, hvad de skriger efter."
"Herren bryder sig ikke om hestens styrke, han glæder sig ikke over menneskets muskelkraft, men han glæder sig over dem, der frygter ham, og som venter på hans trofasthed. Jerusalem, lovsyng Herren! Lovpris din Gud, Zion! For han har gjort dine portslåer stærke og velsignet dine sønner i dig. Han skaber fred i dit land og mætter dig med hvedens fedme. Han sender sit ord ud over jorden, hurtigt løber hans befaling."
"Han lader sneen falde, som var det uld, og spreder rim, som var det aske, han slynger hagl, som var det brødkrummer; hvem kan holde stand mod kulden fra ham? Når han sender sit ord, smelter sneen, når han lader vinden blæse, risler vandene igen. Han forkynder sit ord for Jakob, sine love og bud for Israel. Det har han ikke gjort for noget andet folk, de kender ikke hans bud."
"Halleluja."
