Fra "I Guds hånd"Af Herbert Neimanas.
Andagt til 27. september.
"Herren er nær hos dem, hvis hjerte er knust, han frelser dem, hvis ånd er brudt" Salme 34:19.
Farisæerne og de skriftkloge forkastede Jesus. De mente ikke, at de havde brug for Ham. De byggede helt på deres egen godhed, fromhed og værdighed. Derfor kunne Jesus ikke hjælpe dem, i hvertfald ikke så længe, de ikke ville bøje sig for Ham i ydmyghed.
Han frelser dem, hvis hjerte er knust, og hvis ånd er brudt. Den største hindring for menneskers frelse er deres selvbevidsthed, stolthed og hovmod. Gud giver kun sin nåde til de ydmyge, siger Bibelen. De hovmodige står Han imod.
Så længe mennesker ophøjer sig selv, kan de ikke forstå, at de har brug for Gud. Så må Herren knuse det hårde, genstride hjerte. Det er et vanskeligt arbejde, og Gud må ofte anvende smertefulde midler. Han fører os ind i sit himmelske lys og viser os, hvordan vi er i virkeligheden. I dette stærke lys får vi al vor synd at se.
Vi ser et bundløst hav af urenhed. Simon Peter gjorde denne erfaring. En dag lå han på bunden af sin fiskerbåd og bad Jesus om at gå fra ham. ”Gå bort fra mig, Herre, thi jeg er en syndig mand” Luk 5:8.
I Jesu hellige nærhed følte han sig syndig, uren og uværdig. Men nu var hans hjerte blevet knust, og nu kunne Jesus sige til ham: ”Frygt ikke, fra nu af skal du fange mennesker” Aldrig er Evangeliets herlighed større for os, end når vi er kommet ind i Guds nærhed, har fået os selv at se og oplever, at Herren bøjer sig helt ned for at løfte os op.
Hvis du føler, at alt er gået i stykker for dig – så vær taknemmelig for det. Det er et bevis på, at du er kommet ind i Guds hellige nærhed, og at Han har begyndt sit gode værk i dig! Lad Ham blot knuse dit hjerte. Det er betingelsen for, at Han kan frelse dig.
