Fra Shafan.dk/26. september 2015.
Af Hans Erik Nissen.
Det lille ord altid er vigtigt. Din modstander ønsker ikke, at du på noget tidspunkt skal sætte dit håb til Herren, men det er værre, hvis du ofte gør det. Allerværst er det, når du altid gør det. Og troen gør det bestandigt - den tro, Gud har skabt i dit hjerte.
Den tro næres af Guds Ord, og derfor byder den alle indvendinger trods. Den får dig til at lukke øjnene for den synlige virkelighed og alene regne med den åndelige.
Og troen er frimodig. Den råber, fordi den ved, at der er noget, der må overdøves. Det er alle fornuftens forbehold og indvendinger. Troen giver sig ikke. Den er fast. Den kender Herren, som altid rakte hånden ud og greb dig - også når vandene gik dig til sjælen. Igen og igen vender troen tilbage til udgangspunktet:
"Den Gud, som ikke har sparet sin egen Søn, hvor skulle han kunne andet end skænke dig alt med ham?"
Her på jord er der ingen og intet, du kan stole på - ikke engang dig selv. Men du har en far i himlen, som evigt er sådan, som Han har været til denne dag. Du ser på Ham som den eneste, du fuldt ud kan regne med. Derfor sætter du altid dit håb til Ham - også det, der netop i dag fylder dit sind.
