08.08.2015

Liv andre steder i universet?

Fra Nytliv.dk/
18. februar 2015
Af Claus L. Munk.

Jeg undres over, at Kristne kan mene, at der måske er liv (civilisationer) andre steder i universet.

Jeg har i den senere tid mødt flere Kristne, som har givet udtryk for den tanke, at der godt kan være beboelige planeter og civilisationer andre steder i universitet. Jeg mener, det er en vildfaren tanke, født under påvirkning af mediernes propaganda for Evolutionismen.

Det er, for mig at se, helt udelukket, at der skulle eksistere levende væsener (mennesker) andre steder end på Jorden. Af følgende grunde:

1) Hvis der havde været mennesker på andre planeter, så ville de pågældende også have været inde under Guds forbandelse over synden. For hele kosmos – hele universet – er inde under faldet. Derfor skal både himmel og jord, dvs. alt det skabte, en dag forgå (2 Pet 3:10-12).

Det vil sige også de civilisationer, som nogle altså mener måske findes andre steder i universet.

2) Hvis der havde været mennesker andre steder, så måtte Jesus – ud fra Guds frelsesvilje – også have været åbenbaret i deres historie og dø på et Kors på deres planet/planeter, så de kunne blive frelst. En sådan parallel i form af syndefald og Guds indgriben til frelse – eller flere sådanne paralleller – er for mig at se udelukkket, Bibelsk set.

Igen: forestillinger om mennesker i andre solsystemer er født ud af E#volutionismens absurde påstand om, at alt har udviklet sig – på tilfældig vis – igennem milliarder af år. Ved et tilfælde er der så opstået en Jord som vores, og livet er tilfældigvis blevet til.

Og når det er sket på vores klode, hvorfor skulle det så ikke også kunne ske på andre kloder? tænker man. Men det er ikke sandt. Og vi skal ikke give plads for den slags vildfarelser.

Evolutionismen er ikke videnskab, men tro med ateismen som udgangspunkt og grundvold.